Prøv en prøvemåned
Vi bliver ofte spurgt, om man kan komme til en gratis prøvetime, eller om man må prøve, inden man tilmelder sig. Efter mange overvejelser og erfaringer har vi dog fundet frem til, at den bedste løsning er en betalt prøvemåned.
Der kan være mange ting, der spiller ind, når man kommer til sin første lektion. Ingen børn, teenagere, unge eller voksne er ens, og vi reagerer alle forskelligt. Har dagen været god eller svær? Har man tøj på, man føler sig godt tilpas i? Kender man nogen på holdet? Er der en ny voksen, man skal lære at kende? Har man husket sin drikkedunk?
Der er mange ting, som kan påvirke den første oplevelse – også hvis man bliver lidt overvældet af situationen. Derfor mener vi ikke, at man kan vurdere, om dans er det rigtige, på bare 30–45 minutter.
Med en prøvemåned får man mulighed for at prøve den rigtige undervisning og opleve forløbet over tid, inden man vælger til eller fra. Det er den bedste løsning for både elev og danseskole.
Hvordan tilmelder jeg mig en prøvemåned?
1. Find det hold, du gerne vil prøve, på vores program, og klik på Tilmeld.
2. Du bliver omdirigeret til vores tilmeldingssystem.
3. Opret den elev, der skal prøve ét eller flere hold.
4. Tilføj betalingskort, og godkend, at den første rate trækkes.
Når det er gjort, er du klar til at komme i gang med dansen!
Hvis du ikke ønsker at fortsætte efter prøvemåneden, skal du sende en mail til info@danse-huset.dk inden den 1. i den næstkommende måned med elevens navn og hold.







